En sund og smertefri mundhule giver god hestevelfærd og indvirker på hestens præstationsevne.
Udgangspunktet for en god tandbehandling er en omhyggelig og grundig mundhuleundersøgelse. Denne foretages altid på en bedøvet hest, pålagt en mundspærre og vha. en kraftig lyskilde og spejl.
Almindelige fund ved en mundhuleundersøgelse er bl.a. tandspidser, kroge, ramper, bølgebid, asymmetriske tyggeflader, foderpakninger og caries.
Ovenstående fund korrigeres med el-rasp. Mere sjældent findes knækkede eller flækkede tænder og symptomer på tandbylder. Har din hest en lidelse som kræver henvisning, vil du altid blive vejledt herom.
Anbefaling
Ovenstående fund korrigeres med el-rasp. Mere sjældent findes knækkede eller flækkede tænder og symptomer på tandbylder. Har din hest en lidelse som kræver henvisning, vil du altid blive vejledt herom.
Mundhuleundersøgelse og tandbehandling anbefales hos de fleste heste 1 gang årligt, mens nogle heste i en periode kan have behov for et hyppigere eftersyn. Dette er som oftest den unge eller ældre hest.
Det anbefales at starte hesten op med den 1. tandbehandling inden tilridningen starter.
Viser hesten symptomer på et mundhuleproblem, er det altid nødvendigt med en undersøgelse.
Heste vil ofte skjule smerter lokaliseret i munden, derfor er det min klare anbefaling at fastholde det regelmæssige tandtjek for at opdage og tage hånd om evt. tandrelaterede problematikker.
Ifm. tandbehandling tilbyder jeg også et trense- og bidtjek.
Den årlige vaccination er en vigtig del af din hests sundhed. Ved at lade din hest basisvaccinere, beskytter du den mod influenza samt stivkrampe. Et alment sundhedstjek ved den årlige vaccination er et brugbart redskab til at vurdere din hests generelle helbredstilstand.
Følgende basisvaccinationsprogram anbefales:
Basisvaccination: Består af 2 injektioner med min. 21 dages mellemrum og max 92 dages mellemrum
Booster-vaccination: Herefter skal hesten have en injektion min. 5 mdr. efter basisvaccinationen og max. 6 mdr. og 21 dage efter.
Revaccination: Herefter 1 gang årligt.
Basisvaccinationsprogrammet opstartes når føllet er ca. 6 mdr. gammelt
Bemærk: Får du ikke revaccineret din hest inden for et år, er dens vaccinationsstatus ikke længere gyldig og det vil være nødvendigt at starte forfra med programmet for at leve op til bl.a. Dansk Rideforbunds regler om stævnedeltagelse.
I Danmark er det vedtaget ved lov at alle heste skal have et hestepas med medicinsider, senest før de bliver 12 mdr. gamle, eller inden de forlader deres fødested første gang. For at få udstedt et hestepas skal din hest være chipmærket og besigtiget.
Besigtigelsen går ud på at optage et grundigt signalement, så din hest er tydelig identificérbar. Signalementet udfyldes og stemples, og derefter er det ejers ansvar at indsende dokumentet til rette instans (oftest SEGES, men for islandske heste sendes dokumentet til Dansk Islandshesteforening). Selve chippen injiceres med en kanyle i halsregionen i føllets venstre side.
En gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk og anvendes til at diagnosticere mavesår hos heste. Gennem den seneste årrække har forskning vist, at mavesår er en udbredt problematik i hestepopulationen. En korrekt diagnose er vigtig for at kunne behandle mavesårene succesfuldt.
Symptomer på mavesår kan være en eller flere af følgende:
Nedsat præstation
Vægttab/svær at holde huld
Mat pels
Nedsat appetit
Irritation/smerteytring ved berøring i gjordområde, eller med schenklerne
Generel ændring i adfærd, med uro og irritation
Evt. gentagne kolikker
Mavesår deles op i 2 forskellige sygdomme, hhv. mavesår i den hvide del (EGUS) og mavesår i den røde del (EGGD). Årsagen, behandlingsplan og prognose for de to sygdomme er forskellige. Gastroskopi er derfor udgangspunkt for et godt behandlingsforløb.
Undersøgelsen foretages hjemme hos jer i hestens trygge og kendte miljø. For at kunne foretage gastroskopien bedøves hesten let, og så skal den være fastet i 12-14 timer inden undersøgelsen. Vandet skal ligeledes tages fra den 4 timer inden.
Har din hest mavesår, opsættes en behandlingsplan med mavesårsmedicin samt tiltag i management og fodring. En kontrolgastroskopi anbefales efter 4 uger. Ved en kontrol undersøges effekten af behandlingen, og det vurderes om medicineringen kan afsluttes, skal ændres eller hesten forsat skal være i behandling.
Viser din hest tegn på halthed, er det et symptom på, at den har problemer lokaliseret til bevægeapparatet. Haltheder kan opstå akut eller over længere tid og kan variere i sværhedsgrad og udtryk. Der kan være mange årsager til halthed, og en grundig undersøgelse af bevægeapparatet er udgangspunktet for at afgøre, hvor haltheden er lokaliseret til, hvad årsagen er, samt hvilken behandling den vil kræve. En undersøgelse indebærer en konsultation, hvor der bl.a. spørges ind til hestens historik op til haltheden og til tidligere ride- eller sundhedsmæssige problematikker. Derefter palperes led, sener og ligamenter igennem. Efterfølgende ses hesten i mønstring på lige spor og i volte på hhv. blødt og hårdt underlag. Slutteligt kan en bøjeprøve foretages på alle 4 ben.
Det kan ofte være nødvendigt at anlægge diagnostiske blokader for at lokalisere haltheden nærmere. Vil det være nødvendigt med en henvisning til scanning og røntgen, vil du altid blive vejledt grundigt herom.
Behovet for et akut besøg kan opstå at flere årsager. Det kan bl.a. være, at din hest viser tegn på kolik, har pådraget sig et stort sår eller ikke vil støtte på et eller flere ben. I disse tilfælde er det altid nødvendigt at kontakte en dyrlæge med det samme.
Har din hest kliniske symptomer på sygdom, kan det ifm. en udredning være relevant at udtage en blodprøve til analyse. Det er muligt at undersøge mange forskellige parametre i din hests blod, alt fra kroniske og akutte infektionstal, mineral- og vitaminbalance, tegn på stofskiftesygdom etc.
En forudgående konsultation vil danne udgangspunkt for en beslutning om blodprøveudtagning, samt hvilke parametre vi skal teste for. Når testsvaret foreligger, opfølges der med en samtale om svaret samt med en plan for det videre forløb og behandling.
CEM står for contagiøs equin metritis og er en smitsom sygdom, som skyldes en bakterie. Sygdommen kan give en livmoderbetændelse med ildelugtende flåd hos hopperne, men den kan også komme til udtryk ved, at hoppen har svært ved at blive drægtig. Hingstene vil være symptomfrie smittebærere, som ofte kan have bevirke, at hopperne har svært ved at blive drægtige eller aborterer. Sygdommen er en anmeldepligtig liste 2 sygdom, hvilket betyder, at det skal indberettes såfremt en hest testes positiv.
I 2020 var der er stort udbrud af CEM hos de islandske heste i Danmark, hvilket har ført til en række krav og anbefalinger på området. Ifølge Islandshesteforeningens retningslinjer gældende for 2024, er det et krav at hingste anvendt til avl, både via bedækning og inseminering, testes negative for CEM. Derudover anbefales det, at alle hopper, der skal insemineres/bedækkes får taget en CEM-test. Kun hopper, som testes negative, må anvendes til bedækning. Vær opmærksom på, at den enkelte avler kan have yderligere lokale regler angående CEM som kræves overholdt.
Hvis testen er positiv
Tester en hest positiv, betyder det at den er bærer af bakterien. i sådanne tilfælde sættes der ind med behandling, isolation og opfølgende test.
CEM-testen består hos hopperne af 3 svaberprøver og hos hingsten af 4 svaberprøver. Prøverne sendes til SSI hvor de analyseres via PCR. Svartiden på testen er op til 2 uger.
Parasitkontrol er er et vigtigt led i hestepopulationens sundhed. Derfor anbefales det at udtage gødningsprøver 2 gange årligt på alle heste i flokken. Analysen består af en ægtælling, som giver et billede af parasitbyrden både hos den enkelte hest, men også i flokken som helhed.
Det anbefales ifm. ægtælling at lave en dyrkning for hestens blodorm, da selv en hest med lav ægudskillelse kan være inficeret med blodorm. Blodorm vil altid vil kræve en behandling.
Det er er en stor beslutning, når det er tid for din hest at skulle herfra. Ofte vil der op til beslutningen have været et længere eller et kortere sygdomsforløb, hvor både det sundhedsfaglige og følelsesmæssige aspekt kan være omfattende at navigere i som ejer.
Jeg står derfor klar til at rådgive og yde støtte gennem processen.
Aflivningen foregår medicinsk
Det betyder, at hesten først bedøves, hvorefter en aflivningsvæske indgives i blodet. Hestens hjerte vil kort efter injektionen stoppe med at slå. Når hesten ligger stille, lytter jeg på dens hjerte og til dens vejtrækning, samt tjekker dens reflekser. Når jeg kan konstatere ophør af ovenstående, kan hesten erklæres for død.
Ønsker du, at jeg skal fjerne skoene efter aflivning, kan jeg gøre også gøre det, blot oplys mig om det ved booking af aftalen.
Obs: Hvis hesten skal afhentes af DAKA, skal du selv sørge for at have bestilt afhentning til den ønskede dato.